Europeos.es : Inicio > Oferta de empleo en Dinamarca > director de centro educativo/directora de centro educativo > Institutdirektør Til Fødevareinstituttet På Dtu

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Institutdirektør til Fødevareinstituttet på DTU

Búsqueda en Dinamarca (Københavns omegn) de director de centro educativo/directora de centro educativo

Clasificación del trabajo: Directores y gerentes › Directores y gerentes de producción y operaciones › Directores y gerentes de servicios profesionales › Directores de servicios de educación › director de centro educativo/directora de centro educativo.

Traducción de la profesión: Ledelsesarbejde › Ledelse af hovedaktiviteten inden for produktions- og servicevirksomhed › Ledelse af hovedaktiviteten inden for servicefag › Ledelse af hovedaktiviteten inden for undervisningsområdet.

Descripción de la oferta de trabajo:

Ser du dig selv som leder for et veletableret institut med tråde i såvel myndighedsbetjening og rådgivning, som forskning, uddannelse og innovation? Deler du vores vision om at videreudvikle og fremme vores forskning i og formidling af værdiskabende løsninger inden for fødevarer, sundhed og den grønne dagsorden til gavn for samfundet og ikke mindst for vores alle sammens sundhed? Så er dette job måske noget for dig.

DTU søger en institutdirektør til at videreudvikle og lede Fødevareinstituttet

På DTU Fødevareinstituttet vil vi gøre en forskel ved at skabe fremtidens velfærd gennem forskning i fødevarer og sundhed. Derfor har vi fokus på at forebygge sygdom og fremme sundhed, udvikle nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skabe bæredygtige teknologiske løsninger. Det gør vi gennem et stærkt fagligt miljø i international topklasse med tilsvarene dygtige forskere og medarbejdere. Vores forskning og rådgivning er med til at løse nogle af verdens største samfundsmæssige udfordringer, og den rejse, har du mulighed for at blive en markant del af. Som uddannelsessted er vi samtidig med til at sikre, at Danmark fortsat vil have de ypperste kompetencer til rådighed for såvel erhverv som myndigheder inden for fødevareteknologi, fødevaresikkerhed, ernæring og miljø på nationalt og international plan.

Instituttets opgaveportefølje omfatter betydelige aktiviteter i alle  DTU’s fire hovedområder: forskning, undervisning, forskningsbaseret rådgivning og innovation og løftes i et tværfagligt samarbejde inden for bl.a. ernæring, kemi, toksikologi, mikrobiologi, epidemiologi, modellering og teknologi.

Jobbeskrivelse

Du vil, som institutdirektør, have ansvaret for DTU Fødevareinstituttets fortsatte udvikling og kvalitet inden for forskning, forskningsbaseret rådgivning, uddannelse og innovation, og ikke mindst samspillet mellem de fire hovedområder. Med din inddragende og lyttende ledelsesstil sætter du den strategiske retning for instituttet og udvikler og understøtter dine ledere, så de løbende udvider deres kompetencer og evner til, i samarbejde med den højt specialiserede og erfarne medarbejderstab, at fastholde vores internationale niveau for forskningsbaseret rådgivning og innovative værdiskabende løsninger til både erhverv og myndigheder.

Med ansvar for såvel det forskningsfaglige som økonomiske og personalemæssige har du en kompleks og mangefacetteret ledelsesopgave, som du ser frem til at løse gennem en transparent og tillidsfuld ledelsesstil, hvor du løbende formår at uddelegere opgaver og støtte ledere og medarbejdere i deres kompetenceudvikling. Din helhedsforståelse for kompleksiteten i instituttets opgavetyper præger din ledelsestilgang.

Instituttet tæller 14 forskningsgrupper, et akademisk sekretariat, et institutsekretariat samt en serviceenhed. Organiseringen på instituttet er tilpasset en levende og tværfaglig forskerstab, præget af stor erfaring og specialiserede kompetencer, ledet af engagerede gruppeledere der vil være med til at følge DTU Fødevareinstituttet ind i fremtiden og fortsat levere forskning, innovation, rådgivning og undervisning, der er attraktivt og efterspurgt.

Instituttet har ca. 350 ansatte, heraf 230 akademikere med en række forskellige akademiske fagligheder. Instituttets økonomi er sammensat af en markant myndighedsaftale og dermed forpligtelse, samt en sund og succesfuld bevillingsøkonomi. Din forståelse for den nationale og den europæiske kontekst instituttet agerer i og det brede felt instituttet dækker over vil være med til at sikre det økonomiske fundament og forskernes tilstedeværelse i de rigtige fora.  

Som institutdirektør er du ansvarlig for at forme den fortsatte udvikling af vores forskning og ambitionen om, at være blandt de fem bedste tekniske universiteter i Europa. Dette omfatter rekruttering og bemanding af centrale forskerstillinger, udvikling af dygtige og ambitiøse forskningstalenter samt en interesse i og forståelse for den faglige diversitet på instituttet. 

DTU lægger stor vægt på det interne samarbejde på tværs af universitetet samt på etablering af strategiske forskningssamarbejder nationalt og internationalt. Udvikling og støtte af disse samarbejder er væsentlige fokusområder for dig som institutdirektør. Derudover vil du have fokus på at engagere forskningsmedarbejderne og sammen med dem skabe et miljø præget af motivation, samarbejde og ejerskab.

Internt bliver du en del af DTU’s direktørkreds, som tæller DTU’s direktion, alle institutdirektører og direktører for de administrative afdelinger. Formelt refererer institutdirektøren til DTU’s rektor.

Dine kvalifikationer

 

Du er en anerkendt forsker inden for et eller flere af instituttets indsatsområder. Det forventes, at du har demonstreret ledelseserfaring og kan skabe sammenhængskraft og følgeskab internt i en stærk faglig organisation – og på tværs af DTU. At du kan se nye muligheder, inspirere og sætte retning, samtidig med, at du på balanceret vis, skaber rum til ledelse på instituttet. Du skal kunne skabe tillid og i tæt dialog med instituttets ledergruppe, der både omfatter forskere og administrative ledere, fortsætte instituttets videre udvikling.

Derudover vil der blive lagt vægt på følgende:

  • Kendskab til det danske universitets- og forskningsmiljø
  • Faglig forankring i Fødevareinstituttets forsknings- og rådgivningsområde
  • Erfaring med ledelse i et fagligt miljø med et akademisk værdigrundlag
  • Erfaring med forskningsbaseret rådgivning nationalt og internationalt
  • Et stort og aktivt fagligt netværk i Danmark og internationalt
  • Erfaring og succes med at opnå ekstern finansiering
  • Være visionær og sammen med instituttets ledelse sætte den strategiske retning for instituttet
  • Resultatorienteret og inkluderende lederstil med fokus på troværdighed, samarbejde, kommunikation og dialog 
  • Du skal tale og skrive dansk eller et andet skandinavisk sprog på højt niveau qua myndighedssamarbejdet, men også kunne begå dig på forhandlingsniveau på engelsk.

Hvad tilbyder DTU dig

Vi tilbyder en udfordrende stilling på et internationalt anerkendt universitet med et professionelt arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling i jobbet. 

DTU arbejder kontinuerligt med at professionalisere ledelse. Det arbejde er konkretiseret i DTU Lederrollen, der beskriver DTU’s forventninger til ledernes faglige og personlige kompetencer. DTU Lederrollen baserer sig på fire hjørnestene: Faglig ledelse, ressourceledelse, resultatskabende personaleledelse og strategisk ledelse. Derudover er det en forudsætning for at varetage en lederrolle på DTU, at den enkelte leder bringer det personlige lederskab i spil. Det betyder blandt andet, at alle ledere har blik for at understøtte, at resultater skabes i samspil mellem mennesker. Du kan læse mere om DTU's Lederrolle på hjemmesiden.   

Løn og ansættelsesvilkår

 

Ansættelsen vil ske på åremål og på vilkår svarende til ”cirkulære om institutledere og dekaner ved universiteterne” samt AC-overenskomsten. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt

DTU glæder sig til at byde den kommende institutdirektør velkommen.

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 9. juni 2024.

 Åbn linket ’Ansøg nu’, udfyld ansøgningsformular samt vedhæft ansøgning, cv inkl. publikationsliste.

Ønsker du yderligere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte rektor Anders Bjarklev, 4525 1000.

Du kan læse mere om DTU på www.food.dtu.dk

Der vil blive afholdt 1. samtaler i uge 25 og 26 og 2. samtaler i uge 27. Du skal forvente af gennemføre en præference- og kompetencetest i forbindelse med 2. samtalen.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

País del trabajo: Dinamarca.

Región: Københavns omegn.

Ver 310 ofertas de trabajo en "Københavns omegn" (Dinamarca).

Número de puestos: 1.

Empleador: Danmarks Tekniske Universitet.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: Kongens Lyngby; Código postal: 2800; Calle: Anker Engelunds Vej, Número: 101
  • Sitio web: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/3503

Oferta de trabajo obtenida del portal Eures, con fecha 04 de Junio de 2024, y con identificador de la vacante:6048712.

Ver las 22 ofertas de trabajo de Directores y gerentes › Directores y gerentes de producción y operaciones › Directores y gerentes de servicios profesionales › Directores de servicios de educación › director de centro educativo/directora de centro educativo ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: