Europeos.es : Inicio > Empleo en Dinamarca > asesor especializado en asuntos públicos/asesora especializada en asuntos públicos > Struktureret Kommunikationsmedarbejder Med Gode Samarbejdsevner Søges Til Kemibrug (deltid) – Dtu Campus Service
en Español in English auf Deutsch en Français ...
Struktureret kommunikationsmedarbejder med gode samarbejdsevner søges til Kemibrug (deltid) – DTU Campus Service
Contrato en Dinamarca (Københavns omegn) de asesor especializado en asuntos públicos/asesora especializada en asuntos públicos
Clasificación del trabajo: Profesionales científicos e intelectuales › Especialistas en organización de la administración pública y de empresas › Profesionales de las ventas, la comercialización y las relaciones públicas › Profesionales de relaciones públicas › asesor especializado en asuntos públicos/asesora especializada en asuntos públicos.
Traducción de la profesión: Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område › Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for økonomi, administration og salg › Arbejde inden for salg, marketing og PR › Arbejde inden for PR.
Descripción de la oferta de trabajo:
Vil du være med til at udvikle Kemibrug til gavn for ansatte og studerende på forskning- og uddannelsesinstitutioner i Danmark? Er du en dygtig generalist med kommunikationsbaggrund, som kan omsætte tale og tekst til flotte visualiseringer? Vil du designe kommunikationsmateriale, vedligeholde hjemmesider og hjælpe Kemibrug med at kommunikere og implementere mulighederne ved digitalisering, så brugerne af Kemibrug kan begejstres og inspireres? Kan du arbejde med og udforske IT projektværktøjer med samme gejst som visualiseringsværktøjer?
Så er du måske den person, som vi søger.
Vi søger dig med gode og alsidige samarbejdsevner samt en engageret tilgang til design og kommunikation:
- Velbevandret i Visualiseringsværktøjer, nyhedsbreve og hjemmesidevedligehold
- Velbevandret i projektstyring og opgavestyring
- Erfaring med Azure devops og Figma
- Godt kendskab til Adobe- og officepakken
- Dokumenteret visuelle designløsninger og deltagelse i designprocesser
Engageret medarbejder
Vi lægger stor vægt på, at du er passioneret i dit arbejde og kan samarbejde på tværs af organisationen. Du skal have en relevant akademisk baggrund og erfaring med professionel ledelse og udvikling af ekstern kommunikation til en alsidig målgruppe. Det er en fordel, at du har erfaring med projekter, hvor der arbejdes agilt. Derudover ser vi gerne, at du har viden om og erfaring med adfærdsdesign og design thinking.
Du kan i denne stilling være med til at udvikle og drive en spændende og alsidige IT-applikation, som drives i samarbejde med mange forskellige fagligheder. Du vil være med fra ideen opstår til den færdige løsning leveres. Det vil være en blanding af assistentopgaver, driftsopgaver og udviklingsopgaver.
Du kan også se dig i følgende:
- Du er nysgerrig, men også diplomatisk og kan samarbejde om projekter med medarbejdere og målgruppe indenfor IT og kemikaliehåndtering
- Du kan lede designprojekter ift. scope
- Du er kreativ tænkende og kan udvikle løsninger på baggrund af få informationer
- Du er struktureret og kan navigere i mange forskelligartede opgaver
- Du er nytænkende ift. Metoder og har mod på at eksperimentere
- Du kan facilitere møder og dokumentere indholdet
- Du kan udarbejde og visualisere processer, vejledninger og strategier
- Du kan formulere dig klart og tydeligt på dansk og engelsk, især på skrift
- Du har mod på at udvikle dine metoder i samarbejde med Sektionen, samt kompetenceudvikle dine kolleger
Et spændende team med et godt samarbejde
Du vil være forankret i en sektion bestående af kemikaliekonsulenter, studerende og administrative funktioner. Du vil have direkte reference til sektionslederen. Vi arbejder i en flad og rummelig struktur og bruger hinanden som sparringspartnere. Vi har en holistisk tankegang og ser en værdi i at udnytte hinandens forskellige kompetencer i teamet. Du vil være med til at formidle vores aktiviteter til omgivelserne og vil samarbejde med alle grene af sektionen, for at distribuere vores viden ud til vores brugere. Derudover vil du arbejde tæt sammen med sektionslederen for at sikre, at vores interessenter får information i høj kvalitet vedr. IT-projekter og drift. I hverdagen vil du udover kommunikationsarbejde også støtte sektionslederen og projektteamet i manuelle opgaver ifm. at overvåge vores projektpostkasse, frembringe bilag til møder, lave referater og vedligeholde projektplaner i Azure Devops.
Hvad tilbyder vi dig
Du ansættes i Kemibrug, der er en del af DTU Campus Service. Kemibrug er et kemikalie styrings- og håndteringsværktøj, som leverer en digital løsning til den administrative del af at opretholde et godt og sundt kemisk arbejdsmiljø. Kemibrug udvikles i et samarbejde imellem Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, samt en række eksterne virksomheder.
Hos Kemibrug bliver du en del af et engageret team, som har det som en mission at give brugerne den nødvendige viden til at risikovurdere deres arbejde og skabe et godt kemisk arbejdsmiljø. Der er højt til loftet og stor fleksibilitet, men også høje forventninger til, at du som medarbejder tager medansvar og udviser respekt for dine kollegers faglighed.
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for overenskomst for akademikere i staten (AC).
Startdato er tidligst 1. september 2024. Stillingen er på 15 timer om ugen.
Din nye arbejdsplads bliver på DTU’s campus i Lyngby med gode muligheder for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.
Ansøgning og kontakt
Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 28. august 2024
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for sektionsleder Maj-Britt Kryger Stærfeldt på mabrsdtu.dk
.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
País del trabajo: Dinamarca.
Región: Københavns omegn.
Ver 365 ofertas de trabajo en "Københavns omegn" (Dinamarca).
Número de puestos: 1.
Empleador: Danmarks Tekniske Universitet.
Instrucciones para solicitar:
Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler
Forma de contacto:
- Ciudad: Kongens Lyngby; Código postal: 2800; Calle: Anker Engelunds Vej, Número: 101
- Sitio web: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/3924
Oferta de trabajo obtenida del portal Eures, con fecha 15 de Agosto de 2024, y con identificador de la vacante:6097580.
Ofertas de trabajo similares:
- Global Marketing Graduate, Ballerup, Denmark. Dinamarca, 30 Oct. 2024.
- Food Culture Assistant - DTU Biosustain. Dinamarca, 05 Oct. 2024.
- Project communication officer - DTU Wind. Dinamarca, 12 Sep. 2024.