Europeos.es : Inicio > Oferta de trabajo en Dinamarca > Profesionales del trabajo social > Socialformidler/socialrådgiver Til Voksenspecialenheden

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Socialformidler/socialrådgiver til Voksenspecialenheden

Oferta de empleo de Profesionales del trabajo social en Dinamarca (Vest- og Sydsjælland)

Clasificación del trabajo: Profesionales científicos e intelectuales › Profesionales en derecho, en ciencias sociales y culturales › Especialistas en ciencias sociales y teología › Profesionales del trabajo social.

Traducción de la profesión: Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område › Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur › Arbejde inden for samfundsvidenskab og religion › Socialrådgivning.

Descripción de la oferta de trabajo:

Om jobbet

Har du fokus på socialfaglig udvikling, og ønsker du at være med til at hæve standarden for sagsbehandling i Kalundborg Kommune? Så har vi en spændende mulighed til dig.

Vi søger en engageret socialformidler/socialrådgiver til en fast stilling på 37 timer om ugen med start snarest muligt, dog senest den 1. september 2024. Der indkaldes til samtaler løbende, men vi venter gerne på den rette person.

Vi er en afdeling på 23 personer, der alle brænder for vores kerneopgave, som er ”at understøtte borger bedst muligt i at kunne mestre eget liv”. Vi sætter pris på det kollegiale samvær, og på at opgaven bedst løses i fællesskab. Selv om vores opgaver er alvorlige og komplekse, så er der altid plads til et godt grin, kaffe, kage og en god ”walk and talk”.

Arbejdsopgaver:

Du vil indgå i rådgivergruppen med fokus på helhedsorienteret sagsbehandling og høj faglig kvalitet. Dine opgaver inkluderer myndigheds- og vejledningsopgaver for voksne med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, funktionsudredning, målgruppevurdering, handleplaner, bevilling og afslag på ydelser samt opfølgninger. Du vil skulle bruge fagsystemet Nexus, og du forventes at kunne håndtere en del skriftligt arbejde.

Din profil

Forventninger til dig:

  • Uddannet socialformidler/socialrådgiver. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for myndighedsarbejdet i det specialiserede voksensocialområde, men hvis du ikke har erfaringen, skal vi nok hjælpe dig på vej.
  • Tydelig i kommunikation og ansvarstagende.
  • God skriftlig formidlingsevne.
  • Systematisk og administrativt dygtig.
  • Initiativrig og udviklingsorienteret.
  • Psykisk robust.
  • Kørekort til bil.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • Fokus på god sagsbehandling: Du får mulighed for at være med til at sætte den gode sagsbehandling i fokus og præge udviklingen i Kalundborg Kommune.
  • Indflydelse på din egen arbejdssituation: Vi giver dig stor indflydelse på din egen arbejdsdag og arbejdsvilkår.
  • Kompetenceudvikling: Vi prioriterer din faglige udvikling gennem både intern og ekstern uddannelse.
  • Supervision og faglig vejledning: Du vil, som et nødvendigt redskab i dit arbejde, løbende modtage supervision og faglig sparring.
  • En arbejdsplads i udvikling: Du bliver en del af en arbejdsplads, der konstant udvikler sig og stræber efter at forbedre vores arbejde og metoder.
  • Mulighed for hjemmearbejde: Efter aftale er der mulighed for at arbejde hjemmefra, hvilket giver fleksibilitet i din dagligdag.
  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver: Du vil opleve en varieret arbejdsdag, hvor du både skal samarbejde med kolleger og arbejde selvstændigt med dine opgaver.
  • Flekstidsordning: Vi tilbyder en fleksibel arbejdstid, som kan tilpasses dine behov og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes efter overenskomst og principperne for Ny Løn.

Der er flekstidsordning samt mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Ansættelsessted er Kalundborg Rådhus, Holbækvej 141b, 4400 Kalundborg.

Hvis du vil vide mere

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Leder af myndighed Tina Vorbøl Hansen på telefon 21 59 69 90 eller Voksenspecial- og psykiatrichef Lars Aarøe Hansen på telefon 51 17 16 74.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og at blive klogere på, hvorfor du har valgt os.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er snarest muligt dog senest den 14. august 2024.

Ansøgning sendes via digitalt link vedhæftet relevante oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt eksamensbeviser.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

País del trabajo: Dinamarca.

Región: Vest- og Sydsjælland.

Ver 284 ofertas de trabajo en "Vest- og Sydsjælland" (Dinamarca).

Número de puestos: 1.

Empleador: Borgerservice.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: Kalundborg; Código postal: 4400; Calle: Klosterparkvej, Número: 7
  • Sitio web: https://emea3.recruitmentplatform.com/apply-app/pages/application-form?jobId=PUFFK026203F3VBQBV76GLOTE-326291&langCode=da_DK

Oferta de trabajo obtenida del portal Eures, con fecha 08 de Junio de 2024, y con identificador de la vacante:6065386.

Ver las 75 ofertas de trabajo de Profesionales científicos e intelectuales › Profesionales en derecho, en ciencias sociales y culturales › Especialistas en ciencias sociales y teología › Profesionales del trabajo social ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: