Europeos.es : Inicio > Oferta de empleo en Dinamarca > maestro de educación infantil/maestra de educación infantil > Pædagog Søges Til N1 – Rehabiliteringspladser
en Español in English auf Deutsch en Français ...
Pædagog søges til N1 – Rehabiliteringspladser. Nordjylland
Trabajos en Nordjylland (Dinamarca) de maestro de educación infantil/maestra de educación infantil
Clasificación del trabajo: Profesionales científicos e intelectuales › Profesionales de la enseñanza › Maestros de enseñanza primaria y maestros preescolares › Maestros preescolares › maestro de educación infantil/maestra de educación infantil.
Traducción de la profesión: Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område › Undervisning og pædagogisk arbejde › Undervisning og pædagogisk arbejde › Undervisning før grundskoleniveau.
Descripción de la oferta de trabajo:
Er du pædagog med lysten til at være ansat på et afsnit, hvor et af dine vigtigste værktøjer er dig selv og din tilgang til patienterne?
Har du interesse i behandlingspsykiatri og dobbeltdiagnoseproblematikker, har du nu muligheden for at blive en del af teamet på N1, der er et specialiseret og rehabiliterende lukket afsnit, hvor patienter med svær psykisk sygdom og øvrige massive og komplekse problemstillinger modtager behandling.
Om jobbet
Vi arbejder miljøterapeutisk, og altid med patienten i centrum. Det daglige behandlingsarbejde bliver tilrettelagt med et tværfagligt sigte således, at patienten oplever at få en intensiv og helhedsorienteret behandling. Arbejdet på N1 er præget af stor forudsigelighed for vores patienter og vores største og fineste opgave, er at sikre rammen om det lange rehabiliterende forløb for patienten.
Du bliver en del af et hold bestående af sygeplejersker, pædagoger, psykolog, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeuter samt en overlæge og administrativt personale, hvorfor det er vigtigt, at du er indstillet på at samarbejde tværfagligt. Du kommer til at arbejde med deeskalerende sygepleje og forebyggelse af tvang.
Om dig
- Du er uddannet pædagog og har lyst og interesse til at arbejde med de psykodynamiske og miljøterapeutiske principper.
- Du kan lide at arbejde med målgruppen og det langsigtede arbejde med rehabiliteringen for øje.
- Du er iderig, dynamisk og omstillingsparat.
- Du kan reflektere over egen og kollegaers handlinger i praksis ud fra regionens ITOP-værdier (indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme)
- Du har en positiv tilgang til forandringer og en fleksibel og løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaverne.
- Du bidrager til kollegialt fællesskab med fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø
- Du kan bevare overblikket i akutte og fagligt krævende situationer
- Har lyst til og evner at bruge dig selv fysisk, da fysisk aktivitet er noget der vægtes højt.
- Erfaring med psykiatri eller målgruppen er et plus men ikke et krav
- En, der er god at snakke med og som er god til at lytte.
- I stand til at hjælpe med erkendelsen af at der er andre ting i livet end stoffer, som kan give glæde.
- Kreativ og initiativrig.
- Muligheden for at blive en del af et tværfagligt kompetent team, hvor vi tilsammen mestrer en bred vifte af kompetencer inden for det psykiatriske område.
- Sparring og refleksion med dygtige kolleger i et spændende og alsidigt arbejdsmiljø.
- Grundig introduktion til jobbet, hvor du blandt andet kommer til at deltage i en række af de undervisningstilbud Psykiatrien i Region Nordjylland tilbyder nyansatte.
Når man bliver en del af et af de tværfaglige teams, får man gennem patientens indlæggelse mulighed for indgående kendskab til de enkelte patienter og forløb. Patienterne på N1 er typisk indlagt fra tre måneder eller længere. Under indlæggelsen er der stort fokus på patienternes individuelle funktionsniveau, udredning samt videre plan og mål for at fordre patienternes personlige recovery-proces. Derfor er vores hverdag bygget op omkring det gode samarbejde, hvor miljøterapi og ADL-træning er nøgleord. Derudover har afsnittet adgang til egen bil, sportshal, KREA-rum, gårdhave og sanserum.
Om os
N1 har eksisteret siden 2018 som følge af, at regeringen besluttede at etablere Særlige Pladser på landsplan. En del af disse blev placeret i Region Nordjylland på Brønderslev Psykiatriske Sygehus, som et lukket sengeafsnit til særligt udsatte patienter med sigte på rehabilitering og evt. misbrugsbehandling. I sommeren 2024 blev de Særlige Pladser omlagt, så det nu udelukkende er regionen som visiterer af patienterne. Afsnittet har derfor skiftet navn til N1 Rehabiliteringspladser, men varetager samme målgruppe som tidligere. Patienterne har svære psykiatriske lidelser og ofte misbrug. Mange af patienterne vil tidligere have været igennem flere behandlingstilbud både regionalt og kommunalt. Derfor vil de have behov for en længerevarende rehabiliterende indlæggelse, hvor formålet er at bidrage til stabilisering og recovery, så patienten bedst muligt kan mestre sin hverdag.
Personalenormeringen er samlet ca. 35 medarbejdere, hvoraf 30 medarbejdere indgår i den daglige pleje.
Vil du vide mere
Har du lyst til at eller tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte
ledende oversygeplejerske Louise Nielsen på telefon 97643872/29130646 eller mail lotvnrn.dk
Det praktiske
- 1-2 vakante stillinger
- Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer
- Mulighed for ren nat eller dag/nat
- Der er mulighed for både at arbejde 8-timers og 12-timers vagter.
- Typisk arbejdes der 5 eller 6 weekender over et 12-ugers rul
Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem.
Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Ansættelse: 1/11 eller 1/12 2024
Ansøgningsfrist: 18. oktober 2024 (Samtaler forventes afholdt onsdag i uge 43)
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og du er velkommen til at besøge vores hjemmeside
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
País del trabajo: Dinamarca.
Región: Nordjylland.
Ver 201 ofertas de trabajo en "Nordjylland" (Dinamarca).
Número de puestos: 1.
Empleador: Region Nordjylland.
Instrucciones para solicitar:
Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler
Forma de contacto:
- Ciudad: Brønderslev; Código postal: 9700; Calle: Hjørringvej 180, Número: 1
- Sitio web: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=786934db-fb6c-41e3-a397-8446d00aba0a
Oferta de trabajo obtenida del portal Eures, con fecha 10 de Septiembre de 2024, y con identificador de la vacante:6111370.
Ofertas de trabajo similares:
- Vi søger en pædagog til Holmens sogns Udflytterbørnehave i skønne rammer og med dejlige børn. Dinamarca, 04 Nov. 2024.
- Pædagog 33-34 timer søges til lille privat vuggestue på Frederiksberg. Dinamarca, 01 Nov. 2024.
- Barselsvikar pædagog. Dinamarca, 29 Oct. 2024.
- AKT/Ressourcepædagog. Dinamarca, 29 Oct. 2024.