Ir a la versión más ligera, para móviles

Europeos.es : Inicio > Empleo en Dinamarca > Directores de publicidad y relaciones públicas > Faglig Leder Til Dtu Bygs Kommunikation

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Faglig leder til DTU Bygs Kommunikation. Dinamarca

Contratación en Dinamarca de Directores de publicidad y relaciones públicas

Clasificación del trabajo: Directores y gerentes : Directores administradores y comerciales : Directores de ventas, comercialización y desarrollo : Directores de publicidad y relaciones públicas.

Ledelsesarbejde : Ledelse inden for administration og erhvervsorienterede funktioner : Ledelse af forretnings- og udviklingsorienterede funktioner : Ledelse af reklame og PR

Descripción de la oferta de trabajo:

Har du lyst til at formidle ny viden om ny teknologi, bæredygtighed og digitalisering i byggebranchen? Interesserer du dig for arktiske forhold? Og brænder du for at få forskning bragt i spil i samfundet, så den kan blive brugt i praksis? Så er dette job måske lige noget for dig.

Som faglig leder af DTU Bygs Kommunikation bliver du ansvarlig for at drive udviklingen af instituttets interne og eksterne kommunikation og får mulighed for at integrere strategi og kommunikation. Stillingen er ideel for dig, som ud over at besidde en skarp næse for kommunikation, har en stærk analytisk sans og brænder for at sikre en kobling mellem forskning og det omkringliggende samfund; især byggeriet og arktiske forhold.

Om stillingen

Du skal sørge for, at instituttets budskaber brænder klart og balanceret igennem i mediebilledet, baseret på et troværdigt, kompetent og fagligt velfunderet grundlag. Instituttet har netop vedtaget en ny forskningsstrategi, og det vil være en kerneopgave at udvikle en langsigtet kommunikationsstrategi, som understøtter den overordnede forretningsstrategi for instituttet.

Stillingen er organisatorisk placeret i sekretariatet, hvor du får det faglige ledelsesansvar for kommunikationsteamet, som foruden dig består af en kommunikationsmedarbejder og en studentermedarbejder. Løsning af opgaverne vil ske i tæt samarbejde med DTU's centrale kommunikationsenhed.

Arbejdsopgaver

Som faglig leder for kommunikationsteamet får du mulighed for at sætte dit klare præg på udviklingen af instituttets kommunikation og den daglige opgaveløsning. Du skal kvalitetssikre instituttets eksterne kommunikation og være sparringspartner for instituttets ledelse på kommunikationsområdet.

Desuden skal du lede og koordinere instituttets kommunikationsopgaver, der blandt andet består i at:

  • Udarbejde og implementere en ny kommunikationsstrategi
  • Skrive pressemeddelelser og nyheder om ny forskning og events
  • Kommunikere til byggebranchen om ny viden, der kan bruges i praksis
  • Opdatere og udvikle hjemmesiden byg.dtu.dk
  • Drive DTU Bygs profiler på sociale medier (især LinkedIn)
  • Drive kommunikationsindsatsen for Arctic DTU
  • Producere interne nyhedsbreve og intranet
  • Udarbejde taler, præsentationer og debatindlæg.

Kvalifikationer

Vi søger en person, som brænder for kommunikation, og som tænker kommunikation såvel strategisk som kommercielt. Samtidig er du ikke bange for selv at tage del i opgaverne, og du har overblik og befinder dig godt i en travl hverdag med mange forskellige opgaver. Du arbejder struktureret og er god til at prioritere opgaverne. Som person er du proaktiv, udadvendt og kan lide at arbejde sammen med andre mennesker.

Det er en fordel, hvis du samtidig har kendskab til byggebranchen og/eller ingeniørvidenskab, ligesom du kender universiteters vilkår for uddannelse, forskning, innovation og myndighedsrådgivning. I forbindelse med instituttets opgaver for Arctic DTU kan noget rejseaktivitet til Grønland forventes.

Samtidig forestiller vi os, at du

  • har solid erfaring som kommunikationskonsulent eller tilsvarende
  • har dokumenteret ledelseserfaring inden for kommunikation
  • har en relevant uddannelse inden for kommunikation eller journalistik
  • har gode formuleringsevner - både skriftligt og mundtligt, på engelsk og dansk

Hvad tilbyder vi dig

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor folk brænder for at skabe succes for instituttet i alle led. Du vil have stor indflydelse på planlægningen og løsningen af egne opgaver. Vi har flekstid og lægger vægt på gensidig fleksibilitet. Der er gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling, og vi vægter videndeling. Du bliver en del af instituttets fælles service, som varetager en bred vifte af støttefunktioner for instituttets forskere og undervisere og består af knap 50 medarbejdere.

På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed.

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes ud fra jobbets indhold og dine kvalifikationer i overensstemmelse med AC-overenskomsten, og stillingen forventes at blive besat på chefkonsulent niveau. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt Vi skal modtage din online ansøgning senest 26. juni 2019. Åbn linket "ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Anne Christiansen på tlf.: 4525 1881 eller annchbyg.dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Aktiviteterne på DTU Byg er organiseret i seks faglige sektioner: Bygningsdesign, Bygningsenergi, Indeklima, Geoteknik, Bærende Konstruktioner og Arktisk Teknologi. Desuden varetager DTU Byg også de administrative og kommunikationsmæssige opgaver for Arctic DTU, som har til opgave at fremme DTU's arktiske aktiviteter inden for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

País del trabajo: Dinamarca.

Número de puestos: 1.

Tipo de puesto: Contratación directa.

Tipo de contrato: Jornada completa.

Empleador: Danmarks Tekniske Universitet.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: Kgs. Lyngby; Código postal: 2800; Calle: Anker Engelunds Vej, Número: 101
  • Sitio web: https://www.dtu.dk/om-dtu/job-og-karriere/ledige-stillinger/job?id=9e8c7c2d-3561-47cd-b680-5952f6a3afdc

Identificador de la vacante:5002701.

Ver las 76 ofertas de trabajo de Directores y gerentes : Directores administradores y comerciales : Directores de ventas, comercialización y desarrollo : Directores de publicidad y relaciones públicas ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: