Europeos.es : Inicio > Oferta de trabajo en Dinamarca > psicólogo/psicóloga > En Attraktiv, Varierende Og Udfordrende Stilling Som Psykolog Til Arbejdet Med Familier I Sorg

en Español in English auf Deutsch en Français ...

En attraktiv, varierende og udfordrende stilling som psykolog til arbejdet med familier i sorg

Demanda de psicólogo/psicóloga en Københavns omegn (Dinamarca)

Clasificación del trabajo: Profesionales científicos e intelectuales › Profesionales en derecho, en ciencias sociales y culturales › Especialistas en ciencias sociales y teología › Psicólogos › psicólogo/psicóloga.

Traducción de la profesión: Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område › Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur › Arbejde inden for samfundsvidenskab og religion › Arbejde inden for psykologi.

Descripción de la oferta de trabajo:

Forældre & Sorg, Dansk Center for Familier & Sorg, søger snarest muligt en autoriseret psykolog på 37 timer ugentligt til vores sekretariat i Hellerup. Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde i et tværfagligt team, hvor fokus er på familierne, og hvor udvikling og fagligt engagement er omdrejningspunktet.

Så brænder du for at støtte og hjælpe mennesker i krise gennem terapeutisk arbejde, har du et godt kendskab til sorg og nyere sorgteori, og kan du samtidig lide at arbejde i en organisation (NGO) med fokus på fællesskab og faglig refleksion og udvikling, så er stillingen måske noget for dig.

Hvem er vi?

Forældre & Sorg arbejder for, at familier, der rammes af den største sorg, får støtte og hjælp til at finde fodfæste i hverdagen med døden som livsvilkår.

Vi er et team på 10 ansatte i sekretariatet i Hellerup, herunder direktøren, én administrativ medarbejder, én kommunikationsansvarlig, én marketing medarbejder og fem psykoterapeuter. Derudover har vi ca. 40 tilknyttede frivillige medarbejdere. Vi værner om et godt, inspirerende og trygt arbejdsmiljø, og vi brænder alle for at tilbyde de mest fagligt kvalificerede tilbud til familier, der har mistet.

Dine arbejdsopgaver

Opgaverne vil bestå af konkret terapeutisk arbejde og andre administrative, organisatoriske og praktiske opgaver.

Du vil skulle samarbejde med alle på sekretariatet såvel som de frivillige medarbejdere. Vi ønsker, at du med dine ideer og dit engagement, har mod på at udvikle vores eksisterende tilbud og tilgange til de sørgende familier i samarbejde med dine kolleger, ligesom du kan formidle din faglige viden både internt og eksternt.

Har du erfaring udi arbejdet med familier i relation til sorg og til det at være efterladt, er det en fordel.

Derudover tænker vi, at du kan:

  • bidrage med psykologfaglig viden i den tværfaglige indsats omkring familierne
  • sikre de familier, der har brug for ekstra hjælp
  • bidrage til systematisk udvikling og evaluering af vores indsatser
  • holde dig ajour på ny viden inden for sorgområdet

Og at du sammen med dine kolleger kan:

  • varetage de planlagte terapeutiske samtaleforløb med forældre i sorg via telefon eller zoom
  • undervise på vores sorgseminarer
  • undervise vores frivillige medarbejdere
  • formidle viden/rådgive samt undervise relevante fagpersoner og på arbejdspladser
  • tage hånd om og lægge en plan for de familier, der har brug for ekstra støtte i sorgen
  • løbende ad hoc-opgaver
  • bidrage til undersøgelser og kvalitetsudvikling af indsatsen til familier i sorg

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med mennesker i krise og sorg herunder dem, der har brug for ekstra støtte i sorgen. Derudover skal du kunne lide at arbejde med administrative, organisatoriske og praktiske opgaver. Ligeledes skal du trives i selv at tilrettelægge din arbejdsdag, hvor du jonglerer mellem terapeutiske samtaler og administrative opgaver ugens fem hverdage.

Du skal være indstillet på at arbejde 3-5 weekender om året. Du må ikke have klienter eller anden terapeutisk bibeskæftigelse ved siden af din ansættelse.

Dine kompetencer

  • Autoriseret psykolog med kendskab til relevant praksis og forskning på området
  • Arbejde ud fra etisk regelsæt for psykologer
  • Viden og gerne erfaring inden for arbejdet med sorg, krise og tab
  • Fleksibilitet samt gode samarbejds- og kommunikative evner
  • Lyst, vilje og gerne erfaring med tværfagligt samarbejde
  • Undervisningserfaring
  • Erfaring med supervision
  • Selvstændig arbejdstilgang
  • Psykisk robust
  • Lyst til faglig udvikling og samarbejde

Hvad tilbyder vi dig?

  • En spændende stilling med udfordrende og varierende opgaver
  • Et team i udvikling og med mulighed for at sætte dit aftryk
  • Tæt og respektfuldt tværfagligt samarbejde med tæt kontakt til kollegaer og ledelse
  • Ekstern gruppesupervision
  • At være en del af en anerkendt landsdækkende organisation, hvor du hver dag er en vigtig støtte for familier i sorg
  • At blive en del af et specialiseret og hyggeligt sekretariat, hvor vi passer godt på hinanden

 

Vi er ikke lønførende, men går op i at være et stærkt fagligt funderet team, hvor vi løbende prioriterer kurser og seminarer inden for sorgområdet, så vi altid er fagligt opdaterede på nyeste viden og forskning. Desuden har vi løbende gruppesupervision.

 

Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om stillingen og os.

Ved spørgsmål kontakt bittenforaeldreogsorg.dk i uge 29 eller ann-sofieforaeldreogsorg.dk fra d. 22/7

 

Er du interesseret i stillingen, så send os din ansøgning senest den 11. august.

Opstart 1. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler ultimo august.

Ansøgningen sendes til ann-sofieforaeldreogsorg.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

País del trabajo: Dinamarca.

Región: Københavns omegn.

Ver 422 ofertas de trabajo en "Københavns omegn" (Dinamarca).

Número de puestos: 1.

Empleador: Forældre & Sorg.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: Hellerup; Código postal: 2900; Calle: Rymarksvej, Número: 1
  • Correo electrónico: ann-sofieforaeldreogsorg.dk

Oferta de trabajo obtenida del portal Eures, con fecha 09 de Julio de 2024, y con identificador de la vacante:6082302.

Ver las 90 ofertas de trabajo de Profesionales científicos e intelectuales › Profesionales en derecho, en ciencias sociales y culturales › Especialistas en ciencias sociales y teología › Psicólogos › psicólogo/psicóloga ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: