Europeos.es : Inicio > Empleo en Dinamarca > administrativo contable/administrativa contable > Alsidig økonomi/hr Medarbejder Med Blækspruttearme Og Krudt I Røven

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Empleo en Dinamarca (Københavns omegn) de administrativo contable/administrativa contable

Alsidig økonomi/hr Medarbejder Med Blækspruttearme Og Krudt I Røven

Clasificación del trabajo: Técnicos y profesionales de nivel medio › Profesionales de nivel medio en operaciones financieras y administrativas › Profesionales de nivel medio en finanzas y matemáticas › Tenedores de libros › administrativo contable/administrativa contable.

Traducción de la profesión: Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau › Arbejde på mellemniveau inden for forretningsservice, økonomi, administration og salg › Arbejde med finans, regnskab og matematik › Regnskabsarbejde.

Descripción de la oferta de trabajo:

Specialised er en lille rengøringskoncern, som til en nyoprettet stilling søger en medarbejder der sætter pris på en alsidig hverdag og som enten har erfaring indenfor økonomi/HR eller som i nyere tid har afsluttet en minimum mellemlang videregående uddannelse indenfor økonomi. 

I takt med, at vi vokser, vil du blive specialiseret indenfor et eller få af dine kommende ansvarsområder, men i de første år, vil din hverdag blive ganske varieret. 

 

Du vil blive beskæftiget indenfor 2 hovedområder:  

Økonomi/HR: Hvor du udfører bogholderi, HR-opgaver, varetager indkøb samt øvrige administrative opgaver. 

Drift: For det ene af selskaberne, bliver dit andet hovedområde, at håndtere og udbringe rengøringstekstiler (primært mopper og klude) til rengøringspladserne. 

 

Vi tilbyder: 

  • En spændende, sjov og til tider hektisk hverdag i en virksomhedsgruppe, hvor tiden aldrig står stille. Vi er i en udviklingsfase, hvor vi prøver ting af, igangsætter nye initiativer, forsøger at differentiere os fra de øvrige aktører i branchen, så på trods af vore over 14 år på bagen er iværksætterkulturen intakt. 
  • Du vil indgå i en lille stabsfunktion på hovedkontoret, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med den øverste ledelse. Dermed befinder du dig lige der, hvor beslutningerne træffes – og da vi har en åben dialog, sikkert også være med til at præge dem fra tid til anden. 

 

Arbejdsopgaverne; 

er varierende og fordelt på de 2 hovedområder, økonomi/HR samt drift. I takt med, at vi vokser, kan du dog se dig selv blive specialiseret indenfor økonomi/HR-delen og øvrige opgaver bortfalder i takt med, at din tid bliver fyldt op. 

 

Økonomi/HR: 

Her vil arbejdsopgaverne primært bestå af: 

  • Debitorbogholderi, herunder fakturere, rykke og bogføre kundeindbetalinger. 
  • Kreditorbogholderi, herunder bogføre- samt betale leverandørfakturaer. 
  • Finansbogholderi (herunder kontering og afstemning, momsafregning m.v.). 
  • Rapportering: Daglig effektivitetsrapportering til ledelsen i det ene selskab samt deltage i rapportering af periodeafslutninger i mere og mere selvstændigt omfang. Hertil øvrig ad hoc ledelsesrapportering. 
  • Lønningsbogholderi, herunder at indberette løn til Dataløn samt afstemme og bogføre løn samt søge om- og følge op på modtagelsen af lønrefusioner. 
  • Udarbejde og ajourføre ansættelseskontrakter til timelønnede rengøringsassistenter, herunder indhente straffeattester, arbejdstilladelser m.v. 
  • Indrykke jobannoncer, screene jobansøgninger og indkalde til jobsamtaler. 
  • Indkøb og lagerstyring af rengøringskemi, remedier m.v. 
  • Vedligeholde data og opdatere diverse administrative systemer indenfor tidsplanlægning, effektivitet, lagerstyring m.v. 

 

Drift: 

For det ene af rengøringsselskaberne, skal du tillige løse følgende opgaver: 

  • Pakke og i bil udbringe mopper og klude m.v. til de enkelte rengøringspladser samt tage de brugte mopper og klude med retur til vask. 
  • Vaske, tørre og påpladslægge de hjemtagne, brugte mopper og klude m.v. 

 

For at få succes i jobbet, skal du; 

  • have en veludviklet logisk sans og begå dig hjemmevant i Excel, da en stor del af vor rapportering og forberedelse til kontering udarbejdes i Excel, 
  • enten have erfaring med debitor- kreditor- og finansbogholderi, ligesom du har erfaring med lønindberetning via lønbureau, gerne Dataløn, eller indenfor de seneste år have gennemført en minimum mellemlang videregående uddannelse indenfor økonomi, 
  • kunne arbejde selvstændigt, være detaljeorienteret, holde hovedet koldt når det går stærkt og have flere bolde i luften på en gang, ligesom du skal være fleksibel, 
  • have kørekort til bil og have en almindelig god fysik, da de brugte mopper og klude kan være tunge, hvis de ved hjemtagelsen er våde, 
  • derudover have humor, godt humør og energi og have en pokkers stor nysgerrighed – for uden den, opfinder vi ikke nye smarte måder at gøre tingene på, 
  • tale og skrive dansk på professionelt niveau samt kunne begå dig i skrift og tale på engelsk, da vi har mange engelsksprogede rengøringsassistenter. 

 

Øvrige informationer 

Timeantal: Fuld tid.  

Tiltrædelse: Efter aftale.  

Arbejdssted: Industriholmen 82, 1., 2650 Hvidovre. 

Send snarest muligt dit CV samt en motiveret ansøgning pr. mail til adm. direktør, Jan Rye Hougaard (jrhspecialised.dk). Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen, kan Jan kontaktes på 52 10 43 65. 

Der afholdes jobinterviews løbende og stillingen besættes, når vi finder den rette kandidat. 

_______________________________________________________________________________

Specialised-koncernen har 2 forretningsområder: Hotelrengøring og erhvervsrengøring. 

Vi har siden 2010 været en stærk aktør på hotelrengøringsområdet og vi er garant for, at værelserne er rene og klar til tiden, hver dag, året rundt. Vi driver outsourcede housekeeping-afdelinger på landets hoteller og hjælper dermed hotellerne med at frigive tid til at fokusere på deres kerneforretning og dermed hotellets gæster. 

Erhvervsrengøringen er vort ”nye” skud på stammen og blev etableret i slutningen af 2020. I dag rengør vi dagligt et stort antal kontorer, institutioner m.v. til vore kunders tilfredshed. 

Vor forretning bygger på lange relationer til vore kunder og vi står for høj kvalitet, troværdighed og transparens. 

Læs mere om Specialised på http://www.specialised.dk. 

País del trabajo: Dinamarca.

Región: Københavns omegn.

Ver 315 ofertas de trabajo en "Københavns omegn" (Dinamarca).

Número de puestos: 1.

Empleador: Specialised ppl ApS.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: Hvidovre; Código postal: 2650; Calle: Industriholmen, Número: 82
  • Correo electrónico: jrhspecialised.dk

Oferta de trabajo obtenida del portal Eures, con fecha 25 de Junio de 2024, y con identificador de la vacante:6073810.

Ver las 183 ofertas de trabajo de Técnicos y profesionales de nivel medio › Profesionales de nivel medio en operaciones financieras y administrativas › Profesionales de nivel medio en finanzas y matemáticas › Tenedores de libros › administrativo contable/administrativa contable ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: