Europeos.es : Inicio > Oferta de empleo en Dinamarca > Profesionales de la enseñanza > Ressourcepædagoger Søges Til Ppr I Holbæk

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Ressourcepædagoger søges til PPR i Holbæk. Vest- og Sydsjælland

Ofertas en Dinamarca (Vest- og Sydsjælland) de Profesionales de la enseñanza

Clasificación del trabajo: Profesionales científicos e intelectuales › Profesionales de la enseñanza › Otros profesionales de la enseñanza › Profesionales de la enseñanza no clasificados bajo otros epígrafes.

Traducción de la profesión: Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område › Undervisning og pædagogisk arbejde › Andet undervisnings- og pædagogisk arbejde › Undervisnings- og pædagogisk arbejde ikke klassificeret andetsteds.

Descripción de la oferta de trabajo:

De seneste år har dagtilbudsområdet i Holbæk Kommune arbejdet målrettet på at afdække og udvikle de pædagogiske indsatser for børn i udsatte positioner, og sikre et ensartet serviceniveau på tværs af områder. Det har resulteret i at ressourcepædagogerne fra januar 2025 er blevet forenet i en samlet indsats i PPR, som vi i fællesskab er i gang med at forme.

Om indsatsen

Ressourceindsatsen har ophav i dagtilbudsloven §4, stk. 2 og har til formål at være en integreret del af de dagtilbud, som rummer børn i udsatte positioner, ved at være til gavn for den samlede gruppe af børn i dagtilbuddet. Som ressourcepædagoger arbejder vi derfor på at understøtte dagtilbuddene i at justere læringsmiljøerne, så de tilpasses børnenes behov og derved øger alle børnenes deltagemuligheder. 

Som ressourcepædagog bliver du en central aktør i at sikre børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse ved at tage udgangspunkt i børnenes ressourcer og behov. Et stærk børnesyn og evnen til at gå foran, ved siden af og bagved barnet i samspil med dagtilbuddets pædagoger er derfor afgørende for at lykkes med opgaven. 

Hos os i PPR får du en bred gruppe af kollegaer med meget forskellige baggrunde og med høj faglighed. Vi mødes jævnligt til både faglig udvikling, sparring og sociale fællesskaber. Vi har et fælles grundlag i den løsningsfokuserede tilgang og ICDP, som du som ressourcepædagog vil blive klædt godt på til at kunne arbejde ud fra. 

Dine opgaver

Da vi fortsat er nye som samlet team, skal du være indstillet på at udvikle ressourceindsatsen og dens tilgange sammen med os. Du vil blive tilknyttet udvalgte dagtilbud på tværs af Holbæk Kommune, men vi er fortsat på opdagelse i, hvilket metoder i vores arbejde som bedst sikrer en højnet kvalitet i det pædagogiske arbejde til gavn for børnene. Du skal dog være indstillet på at turde gå foran i den pædagogiske praksis og bruge dig selv som rollemodel, og det forventes at du kan facilitere f.eks. opstarts, sparrings- og evalueringsmøder i samarbejde med dagtilbuddets pædagoger og leder. 

Det er afgørende for en vellykket ressourceindsats, at det pædagogiske personale på sigt føler sig klædt på til at varetage opgaven med fornyet faglighed – så du kan tage hul på næste indsats i et andet børnehus. Vi søger ikke støttepædagoger som kan overtage en opgave, men ressourcepædagoger som kan klæde pædagogerne på til at løse opgaven.  

Vi søger dig, som 

  • Er uddannet pædagog, gerne med overbygning – men det er ikke et krav. 
  • Har mod på og gerne erfaring med, at målrette indsatser for børn i udsatte positioner 
  • Har stærke samarbejdsevner og en ressourceorienteret tiltag til arbejdet med både børn og pædagoger 
  • Arbejder systematisk og struktureret, og formår at holde fokus på børnenes behov. 
  • Er fleksibel og trives med en alsidig hverdag, hvor du både arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer. 

Ansættelsesforhold 

Vi søger to ressourcepædagoger til fastansættelse på fuld tid. Du bedes angive i din ansøgninger, hvis du ønsker et andet timetal end 37 timer ugentligt. Stillingerne tiltrædes 1. april 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn. Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere arbejdspladser ved ansættelse. 

Yderligere oplysninger 

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 19. februar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. februar 2025.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder for ressourceindsatsen i PPR, Mie Høtoft Nielsen, på tlf. 72362141. 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

País del trabajo: Dinamarca.

Región: Vest- og Sydsjælland.

Ver 163 ofertas de trabajo en "Vest- og Sydsjælland" (Dinamarca).

Número de puestos: 2.

Empleador: Holbæk Kommune.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Sitio web: https://holbaek.career.emply.com/ad/ressourcepaedagoger-soges-til-ppr-i-holbaek/jj66c4/da

Oferta de trabajo obtenida del portal Eures, con fecha 01 de Febrero de 2025, y con identificador de la vacante:a172879c2619466199230b9087053465.

Ver las 58 ofertas de trabajo de Profesionales científicos e intelectuales › Profesionales de la enseñanza › Otros profesionales de la enseñanza › Profesionales de la enseñanza no clasificados bajo otros epígrafes ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: