Europeos.es : Inicio > Trabajo en Dinamarca > revisor/revisora > Kontrollør Med Fokus På Service Og Rådgivning Søges Til Aalborg By

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Kontrollør med fokus på service og rådgivning søges til Aalborg By

Trabajo de revisor/revisora en Nordjylland (Dinamarca)

Clasificación del trabajo: Trabajadores de los servicios y vendedores de comercios y mercados › Trabajadores de los servicios personales › Personal al servicio directo de los pasajeros › Revisores y cobradores de los transportes públicos › interventor de ferrocarril/interventora de ferrocarril › revisor/revisora.

Traducción de la profesión: Service- og salgsarbejde › Servicearbejde › Service- og kontrolarbejde under transport og rejser › Kontrolarbejde under rejser.

Descripción de la oferta de trabajo:

I Nordjylland skal det være let og enkelt at benytte bus, tog og flextrafik. Som kontrollør hos NT er din fornemmeste opgave at sikre, at vores kunder føler sig velkomne i den kollektive trafik og synes, at det er trygt og sikkert at anvende. Du vejleder og rådgiver kunderne og bidrager dermed til at fastholde eksisterende kunder og til at få flere kunder i den kollektive trafik i Nordjylland.

Gode kundeoplevelser og billetkontrol

NT’s kontrollørteam består af medarbejdere, som er med til at sikre en god, venlig og effektiv billetkontrol. Som kontrollør, skal du først og fremmest være en god repræsentant for NT i mødet med vores kunder.

Som Kontrollør hos NT møder jeg hver dag rigtig mange forskellige mennesker. Jeg sætter stor pris på at rådgive og vejlede vores kunder og den dialog, jeg har med kunden, bruger vi til at forbedre den kollektive trafik

Thomas Greve Lund, Kontrollør hos NT

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Vejlede og guide vores kunder omkring billettering og brug af den kollektive trafik.
  • Kontrollere kundevendte funktioner (infoskærme, indeklima i busserne, billetteringsudstyr m.m.)
  • Kontrollere passagerernes rejsehjemmel

Af øvrige arbejdsopgaver:

  • Kvalitetskontroller af busser og flexvogne (+700 busser og +900 flexvogne)
  • Opsyn med Plusbusstationer
  • Indmeldelse af fejl på kundevendte systemer

Frihed under ansvar

Som kontrollør hos NT planlægger du selv din tid i tæt samarbejde med det øvrige team og din teamleder. Dine primære arbejdstider vil være eftermiddag og aften. Herudover vil der indgå enkelte weekend- og nattevagter. Du vil have et afvekslende job med hovedfokus på service overfor vores kunder samt billetkontrol.

Vi forestiller os, at den rette kandidat:

  • Trives godt blandt mange og alle typer mennesker
  • Er motiveret, energisk og trives godt med et højt arbejdstempo
  • Løser konflikter på en naturlig og kompetent måde
  • Har stærke kommunikative evner på dansk, i både skrift og tale, og kan som minimum begå sig på engelsk og gerne flere andre sprog
  • Har let ved at sætte sig ind i IT på brugerniveau
  • Har kørekort til kat. B

Når du er på kontrolopgave, vil du møde mange forskellige mennesker og lige så forskellige reaktioner, spørgsmål og forklaringer på f.eks. en manglende gyldig billet. Vi sikrer naturligvis en grundig oplæring herunder konflikthåndteringskursus, så både du og teamet opnår de fastlagte mål, som NT’s kontrollørteam arbejder efter.

Dit arbejdssted vil primært være i Aalborg Kommune, men du vil opleve, at hele Nordjylland er din arbejdsplads.

Kontakt og ansøgning

Vi er selvfølgelig meget interesseret i at høre om dine kompetencer så beskriv gerne, hvordan du mener, at de kan komme i spil i jobbet som kontrollør. Erfaring med kollektiv trafik er en fordel, men ikke et krav. Det væsentligste er, at du brænder for at guide og vejlede vores kunder.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse d. 1. maj 2024, evt. tidligere.

NT tilbyder løn i henhold til overenskomst mellem FOA og KL med indplacering som trafikkontrollør. Hvis du kan se dig selv i stillingen hos en af Nordjyllands bedste arbejdspladser, så upload din ansøgning på vores hjemmeside https://www.NordjyllandsTrafikselskab.dk/job snarest muligt og senest d. 12. marts 2024 kl. 16

. Der afholdes samtaler torsdag d. 14. marts og fredag d. 15. marts

Det er vigtigt, at vi afspejler samfundets sammensætning, så vi vil opfordre alle uanset køn og etnisk baggrund til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Buus Hornemann, Teamleder på 22 81 45 27.

NT har røgfri arbejdstid.

Det betyder, at du ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Virksomheden

Vi er et selskab i udvikling med ambitionen om at blive Danmarks bedste mobilitetsselskab. Vi arbejder målrettet på at gøre nordjyderne mere mobile ved at tilbyde en bred vifte af transportformer.

Udover de traditionelle transportformer som bus og tog, Plustur, samkørsel, Flextur mv. Det gør vi, fordi vi er drevet af vores kunders behov og ønsker til transport, og fordi vi gerne vil bidrage til et grønnere Nordjylland.

Læs meget mere på www.nordjyllandstrafikselskab.dk.

Kort om NT

En af forudsætningerne for vækst og trivsel er, at vi let og enkelt kan komme til og fra skole, job og fritidsaktiviteter. Nogle gange er det bilen eller cyklen, der gør os mobile. Andre gange er det bussen, toget eller en anden transportform, hvor vi rejser sammen med andre.

Vi er ca. 150 vognmænd og operatører, 2500 chauffører, 70 lokoførere og 100 administrative medarbejdere, der betjener mere end 30 millioner årlige påstigere i busser, tog og flextrafik.

Vi vil gøre det nemmere at rejse sammen. Det betyder bl.a., at der er god sammenhæng mellem de enkelte transporttilbud, så man let, enkelt og miljørigtigt kan komme fra A til B med såvel kollektive som private mobilitetstilbud. At gøre det let og enkelt at rejse sammen er det mål, vi på flere fronter vil arbejde benhårdt på at komme tættere på i de kommende år. Vi håber, at du vil være med?

País del trabajo: Dinamarca.

Región: Nordjylland.

Ver 245 ofertas de trabajo en "Nordjylland" (Dinamarca).

Número de puestos: 1.

Empleador: Nordjyllands Trafikselskab.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: Aalborg; Código postal: 9000; Calle: John F. Kennedys Plads, Número: 1T
  • Sitio web: https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/job

Oferta de trabajo obtenida del portal Eures, con fecha 28 de Febrero de 2024, y con identificador de la vacante:6003719.

Ver las 2 ofertas de trabajo de Trabajadores de los servicios y vendedores de comercios y mercados › Trabajadores de los servicios personales › Personal al servicio directo de los pasajeros › Revisores y cobradores de los transportes públicos › interventor de ferrocarril/interventora de ferrocarril › revisor/revisora ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: