Ir a la versión más ligera, para móviles

Europeos.es : Inicio > Trabajo en Dinamarca > Analistas de gestión y organización > Medarbejder (ac) Til Kot-optagelsen

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Trabajar de Analistas de gestión y organización en Dinamarca

Medarbejder (ac) Til Kot-optagelsen

Clasificación del trabajo: Profesionales científicos e intelectuales : Especialistas en organización de la administración pública y de empresas : Especialistas en organización de administración : Analistas de gestión y organización.

Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område : Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for økonomi, administration og salg : Arbejde inden for virksomhedsadministration — privat og offentlig : Analytikerarbejde inden for ledelse og virksomhedsorganisation

Descripción de la oferta de trabajo:

Studieadministrationen søger kollega med fokus på høj faglighed og gode kommunikative evner til Optagelses-teamet

Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) søger en akademisk medarbejder (AC-fuldmægtig), der brænder for sagsbehandling, rådgivning og udvikling inden for optagelse af nye bachelorstuderende.

Hvem er vi

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) bliver du en del af et universitet, hvor viden, forskning og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. I Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) understøtter vi hele uddannelsesprocessen på DTU - med udgangspunkt i de studerende. Afdelingens mål er derfor at understøtte DTU's studerende, undervisere og ledelse, så DTU kan være blandt de førende tekniske universiteter i Europa.

Medarbejderne i Kontoret for Vejledning & Optagelse dækker, ud over bacheloroptagelsen også kandidatoptagelsen, SPS-teamet, Studievejledningen, Karrierevejledningen og Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Jobbet som sagsbehandler i optagelses-teamet Som vores nye kollega bliver du en del af et team på i alt 3. Arbejdet omfatter primært tid ved skrivebordet, hvor ansøgninger om optagelse til universitetets bacheloruddannelser behandles, kontrolleres og godkendes ligesom der besvares mange mails og telefonopkald fra ansøgere med spørgsmål eller ændringer til egen ansøgning.

Sagsbehandlingen af ansøgninger til bacheloroptagelsen handler primært om at sætte sig ind i et komplekst regelsæt og behandle ansøgningerne i forhold til reglerne. En behandling, der hovedaglig sker igennem det statslige sagsbehandlingssystem STADS. Det er derfor en fordel, men ikke noget krav, at man har kendskab til og erfaring med at arbejde i STADS. Ud over STADS arbejder vi også med mange andre IT-systemer, og det er derfor en fordel, at man er hurtig til at lære at arbejde i nye systemer.

Da DTU er et dansk universitet med mange internationale studerende foregår kommunikationen med ansøgerne både på dansk og engelsk. Foruden formidling til ansøgerne, holder vi også diverse oplæg internt på DTU for både kollegaer og studielederne for de forskellige uddannelser.

En stor del af sagsbehandlingsarbejdet omhandler også omregning og vurdering af udenlandske adgangsgivende eksamener - et arbejde der kræver, at man er god til at omsætte metode til praksis. I den forbindelse har vi et tæt samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet, ligesom vi er en del af flere netværksgrupper universiteterne imellem, hvor vi videndeler og drøfter regelgrundlag.

Teamet varetager også ledelsesbetjeningen af DTU's øverste ledelse på optagelses-området ved at udfærdige notater, statistikker og analyser om udvikling og tendenser til brug for ledelsesmæssige dispositioner og beslutninger for bacheloroptaget på DTU.

Da vi til stadighed ønsker at gøre det, vi gør, endnu bedre, vil der indgå udviklingsopgaver i stillingen, både i forhold til optimering af nuværende processer, men også udvikling af helt nye.

Din baggrund og kompetencer

Da sagsbehandling og vejledning af ansøgere fylder en stor del af arbejdsdagen, forventer vi, at du har gode kommunikationsevner og erfaring med at skabe en positiv og konstruktiv dialog med andre.

Desuden forventer vi, at du:

  • har en akademisk uddannelse
  • er kvalitetsbevidst med fokus på høj faglighed - også når tempoet er højt
  • har konkret erfaring med optagelses-sagsbehandling og derfor kan sætte dig ind i love og bekendtgørelser
  • i kommunikationen med andre er god til at formidle et kompliceret indhold/regelsæt
  • hurtigt lærer opgaver og samarbejdsrelationer at kende, fordi du er nysgerrig og imødekommende over for såvel ansøgere som kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • arbejder struktureret og systematisk og at du har et godt overblik, for der skal holdes mange bolde i luften samtidig
  • af natur er positiv, har et godt humør og kan bevare overblikket i travle perioder
  • kan veksle mellem en høj grad af selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kollegaer
  • er initiativrig og i stand til at tænke i løsninger frem for begrænsninger

Det tilbyder vi dig

Vi tilbyder et job, hvor du får mulighed for at bruge alle dine kompetencer i løbet af en arbejdsdag. Vi er en serviceorganisation, der vægter en høj grad af faglighed blandt vores medarbejdere, og kompetenceudvikling er en organisatorisk selvfølgelighed. Vi har stor fleksibilitet i jobbet og tilstræber størst mulig professionalisme og kvalitet i opgaveløsningen. Arbejdet foregår i en uformel omgangstone med plads til humor.

En normal arbejdsdag hos os er fyldt med afveksling. Du skal derfor være indstillet på, at du ikke altid når det, du planlagde ved dagens begyndelse. Vi arbejder i åbne kontorlandskaber sammen med dygtige, engagerede kollegaer, hvor der altid er plads til at vende en sag eller hjælpe hinanden.

Afdelingen er kendetegnet ved et tæt samarbejde på tværs af kontorerne.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med AC-overenskomsten.

Arbejdsstedet vil primært være på DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din ansøgning senest den 1. september 2019. Åbn linket 'Ansøg online', udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning, CV og eksamensbevis.

Vi forventer at holde samtaler i uge 37. Efterfølgende vil der blive gennemført personprofiltest med de kandidater, der går videre fra første samtalerunde. Ansættelsesforløbet forventes afsluttet i uge 39 med start senest den 1. november 2019.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bente Wibom på 4525 1190 eller wibomadm.dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) er DTU's centrale studieadministrative enhed. Afdelingen er organiseret i seks kontorer og omfatter ca. 90 medarbejdere. Stillingerne er placeret i Kontoret for Vejledning & Optagelse, der i dag består af 18 fastansatte medarbejdere og ca. 20 studentermedhjælpere/-studievejledere.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

País del trabajo: Dinamarca.

Número de puestos: 1.

Tipo de puesto: Contratación directa.

Tipo de contrato: Jornada completa.

Empleador: Danmarks Tekniske Universitet.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: Kgs. Lyngby; Código postal: 2800; Calle: Anker Engelunds Vej, Número: 101
  • Sitio web: https://www.dtu.dk/om-dtu/job-og-karriere/ledige-stillinger/job?id=cb40f981-4735-43af-839b-2424774192fb

Identificador de la vacante:5031677.

Ver las 549 ofertas de trabajo de Profesionales científicos e intelectuales : Especialistas en organización de la administración pública y de empresas : Especialistas en organización de administración : Analistas de gestión y organización ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: