Europeos.es : Inicio > Trabajo en Dinamarca > administrativo de la Administración pública/administrativa de la Administración pública > Funding Konsulent – Rådgivning, Koordinering Og Administration - Dtu Compute

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Demanda de administrativo de la Administración pública/administrativa de la Administración pública en Dinamarca (Københavns omegn)

Funding Konsulent – Rådgivning, Koordinering Og Administration - Dtu Compute

Clasificación del trabajo: Profesionales científicos e intelectuales › Especialistas en organización de la administración pública y de empresas › Especialistas en organización de administración › Especialistas en políticas de administración › administrativo de la Administración pública/administrativa de la Administración pública.

Traducción de la profesión: Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område › Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for økonomi, administration og salg › Arbejde inden for virksomhedsadministration — privat og offentlig › Arbejde med virksomhedsstrategi/policy.

Descripción de la oferta de trabajo:

Vil du være til at skabe og drive fremtidens setup for funding af banebrydende forskningsprojekter?

Ligger dine faglige evner og interesse i spændet mellem at koordinere og finde svar på spørgsmål samtidig med, at du har styr på al den bagvedliggende administration? Vil du samtidig gerne have et job, hvor du kan se målbare resultater på basis af din personlige indsats? Vil du også gerne arbejde i et spændende miljø, hvor du skal hjælpe topklasse forskere med at skabe fremtiden? Hvis du derudover foretrækker at have alsidige arbejdsopgaver og et arbejdsliv, hvor ingen dage er ens, så bør du læse videre nu.

Forskernes betroede rådgiver, koordinator og administrator 

I kernen handler dit job om at rådgive forskere om, hvor de skal søge funding, koordinere arbejdet med at sammensætte ansøgninger og supportere med administrationen af bevillinger. Spillepladen består af DTU Compute’s ca. 400 forskere og med det ganske mange projekter og ansøgninger. Det er forskeren, der har ansvaret for ansøgningen, men uden din support kan de ikke lykkes. 

Vi er et nyt Funding Team, som er under opbygning. Som en underordnet, men højt prioriteret opgave skal du være med til at skabe et mere forenklet og optimeret set up, hvor vi bl.a. indtænker automatisering og standardisering. Vores mål er at kunne hente flere bevillingskroner hjem, hvor vi øger kvaliteten uden at øge indsatsen. Kvalitet over kvantitet, og dit arbejde er direkte med til at finansiere projekter, der har som mål at løse nogle af klodens helt store udfordringer. 

Dine primære opgaver bliver at. 

  • Rådgive forskere om hvor og hvordan, de skal søge funding til deres projekter
  • Koordinere indsamling af de mange informationer, der skal med i en ansøgning fx bilag, underskrifter og budgetter
  • Være bindeled mellem forskerne og relevante aktører på DTU, fx Jura og Økonomi
  • Være koordinator og administrator på de store, komplekse projekter med mange interessenter
  • Proaktivt følge op ift. rettidig projektoprettelse samt økonomi- og ressourcestyring
  • Løbende lægge data ind i vores systemer så vi kan blive mere datadrevne, fx på tidsforbrug 
  • Bidrage med gode ideer til, hvordan vi både skaber det optimale teamsamarbejde, og hvordan vi kan forenkle, automatisere og standardisere

Overblik, grundlæggende økonomiforståelse og en god ”pyt-knap”

I dette job skal du have lige dele overblik og ro i maven med en tilhørende forståelse for at vide, hvornår kvaliteten er tilfredsstillende. Arbejder du med perfekt som et fast mål, skal du ikke søge dette job. Du skal kunne få noget over bordet og kunne leve med, at der indimellem sker fejl, for det er ganske enkelt uundgåeligt i et så komplekst set up som vores. Det er samtidig vigtigt, at du kan samarbejde med folk fra mange forskellige lande, kulturer og med forskellige personligheder. Det kræver både nysgerrighed og åbenhed. Derudover rummer dit CV: 

  • En videregående uddannelse eller tilsvarende erfaring, der har givet dig et godt analytisk og metodisk fundament
  • Interesse og evt. erfaring i spændet mellem analyse, koordinering og administration
  • God økonomiforståelse og motivation for at sætte dig ind i budgetter og økonomiske retningslinjer
  • Interesse for brugen af nye digitale værktøjer og udvikling af processer – hvordan kan vi gøre opgavehåndteringen og de administrative processer smartere og mere enkle
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt

Dit nye team

Din nye arbejdsplads bliver DTU Compute på DTU’s hovedcampus i Lyngby. Her får du din gang i et vibrerende miljø fyldt med forskere og studerende fra hele verden. Funding Teamet består af en teamleder og 3 funding konsulenter. 

Du er med til at skabe nye, enklere og mindre bureaukratiske processer og tilbud til forskerne. Det gælder i forhold til fundingstrategier og ansøgningsprocesser samt, hvordan vi bedst håndterer projekterne og sikrer os, at forskerne får den bedste administrative hjælp til at få projekterne sikkert i mål. Af samme årsag har vi valgt at holde os til mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen. Vi skal være sammen for løbende at kunne dele viden og ideer og skabe det gode miljø, der gør det sjovt og givende at gå på arbejde. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. 

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 15. marts 2025.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Tew på 9351 8986 eller metedtu.dk . 

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Compute

DTU Compute er et unikt og internationalt anerkendt akademisk institut med 385 ansatte og 10 forskningssektioner, der spænder over videnskabsdisciplinerne matematik, statistik, datalogi og ingeniørvidenskab. Vi udfører forskning, undervisning og innovation af høj international standard - der producerer ny viden og teknologibaserede løsninger til samfundets udfordringer. Vi har en mangeårig involvering i anvendt og tværfaglig forskning, big data og datavidenskab, kunstig intelligens (AI), internet of things (IoT), smarte og sikre samfund, smart fremstilling og life science. På DTU Compute tror vi på en mangfoldig arbejdsplads med en fleksibel work-life balance.

Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

País del trabajo: Dinamarca.

Región: Københavns omegn.

Ver 143 ofertas de trabajo en "Københavns omegn" (Dinamarca).

Número de puestos: 1.

Empleador: Danmarks Tekniske Universitet.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: Lyngby-Taarbæk; Código postal: 2800; Calle: Anker Engelunds Vej, Número: 101
  • Sitio web: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/4683

Oferta de trabajo obtenida del portal Eures, con fecha 15 de Febrero de 2025, y con identificador de la vacante:4659d04f84e14c1aa92ecbc31476a609.

Ver las 7 ofertas de trabajo de Profesionales científicos e intelectuales › Especialistas en organización de la administración pública y de empresas › Especialistas en organización de administración › Especialistas en políticas de administración › administrativo de la Administración pública/administrativa de la Administración pública ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: