Ir a la versión más ligera, para móviles

Europeos.es : Inicio > Trabajo en Dinamarca > Profesores de universidades y de la enseñanza superior > Fagligt Stærk Underviser Til Center For Pædagogik

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Contratación de Profesores de universidades y de la enseñanza superior en Dinamarca

Fagligt Stærk Underviser Til Center For Pædagogik

Clasificación del trabajo: Profesionales científicos e intelectuales : Profesionales de la enseñanza : Profesores de universidades y de la enseñanza superior : Profesores de universidades y de la enseñanza superior.

Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område : Undervisning og pædagogisk arbejde : Undervisning og forskning ved universiteter og højere læreranstalter : Undervisning og forskning på universiteter og højere læreranstalter

Descripción de la oferta de trabajo:

Center for Pædagogik i Roskilde søger en adjunkt eller lektor til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på pædagoguddannelsen, i vores efter- og videreuddannelse, samt til at indgå i forsknings- og udviklingsopgaver.

Professionshøjskolen Absalon arbejder målrettet på at inddrage de studerende i engagerende undervisning. Vi er overbeviste om, at det har afgørende betydning for, at vores studerende er motiverede og deltager aktivt i undervisningen. Vi placerer den enkelte studerende i centrum for sin egen læring – sammen med andre.

Vores forventning er derfor, at du har både praktisk og teoretisk didaktisk erfaring. Samtidig er du interesseret i at udvikle din undervisning sammen med os.

Din profil

Du får en vigtig funktion i forhold til at undervise kommende og nuværende pædagoger. Derfor er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i nedenstående:

Erfaring fra det pædagogiske felt.

Du trækker på en bred pædagogisk erfaring fra tidligere beskæftigelse inden for dagtilbudsområdet. Du brænder for at gøre en forskel på det pædagogiske område, og du trives i en kompleks organisation med varierende arbejdstider og steder.

Du har erfaring med at uddanne og/ eller efteruddanne pædagoger.

Du har tidligere undervist og/ eller været projektleder. Erfaringen kan komme fra en professionshøjskole, kommune, institution eller lignende dansk eller international uddannelsesudbyder.

Fagområder.

Du kan spille ind i fagligheden for dagtilbud med pædagogik og psykologi, og du må gerne have en faglig profil i relation til leg og kreative processer.

Derudover forventer vi at du

  • har en master-, kandidatuddannelse eller ph.d. relateret til det pædagogiske fagområde.

Dine arbejdsopgaver

Du skal alene og sammen med dine dygtige kolleger skabe synergi mellem dine opgaver. Du er hovedperson i din egen faglige udvikling, og samtidig er du god til at give og modtage sparring. Du skal være indstillet på at undervisning kan finde sted i tidsrummet 8.30 - 18.00, og der kan til tider være undervisning enkelte aftener og lørdage. Dit arbejde vil foregå inden for tre områder:

Grunduddannelsen.

Der vil være en stor del underviseropgaver på dagtilbudsspecialiseringen, men der kan også være opgaver på grundfagligheden. Undervisning tilrettelægges og evalueres i et faggruppeteam. Vi samarbejder i teamet om at udvikle kvaliteten.

Efter- og videreuddannelsen.

Du skal være klar til at indgå i teamsamarbejdet omkring planlægning og gennemførelse af efter- og videreuddannelsesforløb. Du kan forvente at undervise flere forskellige steder i regionen. Det er derfor en fordel, at du har egen bil.

Forskning og udvikling.

Du skal forvente at deltage i praksisnære og innovative forsknings- og udviklingsprojekter.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor.

På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Du har mulighed for at søge merit på baggrund af tidligere erhvervede kompetencer og kvalifikationer. Dette vil blive drøftet i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1065).

Hvis du er lektorbedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen (CVU-stillingsstrukturen), skal du sammen med din ansøgning vedlægge en anmodning om lektor-bedømmelse i henhold til kap. 5 i Bekendtgørelse om lektorkvalificering mv. Du kan læse mere her (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673). Anmodningen skal være på maksimalt 8 sider sammen med en redegørelse for dine kompetencer med henvisning til kriterium b i bekendtgørelsens bilag 1, der vedrører kompetence til at arbejde med forskning og udvikling. I forbindelse med eventuel ansættelse igangsættes en bedømmelsesproces.

Dine kolleger

Du bliver en del af Center for Pædagogik, som er fordelt på fire af Absalons campusser og samlet udgør et kollegaskab på 110 personer. På pædagoguddannelsen i Roskilde er vi en dynamisk arbejdsplads med ca. 45 dygtige medarbejdere, hvor vi hver eneste dag arbejder med at uddanne fremtidens pædagoger og gøre nuværende pædagoger dygtigere. Vi samarbejder om undervisningen i henholdsvis faggruppeteam og modulteam, men en del af arbejdet står du selv for at administrere. Du må forvente, at der er aktiviteter, som du skal deltage i på andre af vores lokationer.

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. august 2021.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Frank Spring på 7248 1812 eller centerchef Katrine Wolin på 7248 1671.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 31. maj 2021.
  • Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. og 24. juni 2021.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon

Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution med 13 forskellige professionsbacheloruddannelser fordelt på i alt otte byer i regionen. Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads. Vi er 750 medarbejdere, og vi har 8.300 studerende på vores uddannelser og 3.500 i efter- og videreuddannelse.

País del trabajo: Dinamarca.

Número de puestos: 1.

Empleador: Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: Roskilde; Código postal: 4000; Calle: Trekroner Forskerpark, Número: 4
  • Sitio web: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=5001&departmentId=9366&ProjectId=142837&MediaId=5

Identificador de la vacante:5346160.

Ver las 371 ofertas de trabajo de Profesionales científicos e intelectuales : Profesionales de la enseñanza : Profesores de universidades y de la enseñanza superior : Profesores de universidades y de la enseñanza superior ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: