Europeos.es : Inicio > Oferta de empleo en Dinamarca > consultor de TIC/consultora de TIC > Konsulent Til Digital Inklusion

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Ofertas de empleo en Dinamarca (Byen København) de consultor de TIC/consultora de TIC

Konsulent Til Digital Inklusion

Clasificación del trabajo: Profesionales científicos e intelectuales › Profesionales de tecnología de la información y las comunicaciones › Desarrolladores y analistas de software y multimedios › Analistas de sistemas › consultor de TIC/consultora de TIC.

Traducción de la profesión: Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område › Arbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi › Udvikling og analyse af software og applikationer › Systemanalytikerarbejde.

Descripción de la oferta de trabajo:

Vil du hjælpe kommunerne med at sikre et digitalt offentligt Danmark, hvor flere borgere kan være med? Vi søger en dygtig konsulent til at skabe de bedste vilkår for kommunernes digitale kommunikation med borgerne. Stillingen er tidsbegrænset på 1 år og kan fungere som en indstationering eller et barselsvikariat.

Danskerne er et digitalt folkefærd, og flertallet forventer mere digitalisering. Men i vores digitaliserede samfund oplever ca. 20 pct. stadig at være udfordrede af det digitale i større eller mindre grad. Skal vi fortsat være et digitalt foregangsland, skal vi sikre, at alle kan være med.

Digitalisering er mere end bare teknologier og it-systemer. For KL er det vigtigt, at digitalisering skal bidrage positivt til borgerens hverdag og tage afsæt i mennesket. Det betyder bl.a., at offentlige digitale services skal designes, så flere kan bruge dem, men samtidig skal der være gode alternativer til dem, der har behov for andre løsninger.

Vil du hjælpe KL og kommunerne med at gøre det lettere at være digital borger?

KL arbejder målrettet med en række indsatser for at skabe de bedste betingelser for det digitale møde mellem kommune og borger. Til det har vi brug for en kollega, der også brænder for at skabe en forandring for borgerne.

Vi søger en konsulent med viden om og/eller lyst at arbejde med 'digital inklusion'. Det er en dagsorden, der har meget politisk bevågenhed bl.a. fra digitaliserings- og ligestillingsministeren, medier og brugerorganisationer. Vi har bl.a. lige lavet seks 'Principper for digital inklusion' sammen med bl.a. regeringen. Principper som vi nu skal hjælpe kommunerne til at handle på.

KL søger en profil med mod på at fortsætte KL's indsats på området. En indsats, hvor vi både sætter en politisk retning, interessevaretager og faciliterer viden og udvikling på tværs af kommunerne.

Vi søger en dygtig og selvstændig profil, der bl.a. vil arbejde med at:

  • Drive den fælleskommunale indsats for digital inklusion
  • Indsatser og projekter målrettet digital inklusion i samarbejde med andre offentlige myndigheder
  • Holde sig ajour med agendaen og hjælpe med at udbrede viden om god praksis til kommuner
  • Bidrage til politisk opbakning og indsatser på området

Har du viden om brugerinddragelse og digital kommunikation?

For os, er din uddannelsesmæssige baggrund ikke vigtig, men vi forestiller os en profil med samfundsvidenskabelig kandidatgrad (fx cand.scient.pol., cand.scient.soc., antropologi eller lignede).

Derudover forventer vi, at du:

  • Har viden om digital kommunikation med borgere eller lyst til at arbejde med feltet.
  • Forstår eller kan sætte dig hurtigt ind i kommunernes behov og udfordringer på området.
  • Kan bidrage med bud på, hvordan vi løfter kommunerne gennem interessevaretagelse, redskaber, videndeling m.m.
  • Kan håndtere og skabe gode samarbejdsrelationer med en bred vifte af interessenter så som staten, markedet og ikke mindst kommuner.
  • Har viden om eller lyst til at sætte dig ind i metoder til brugerinddragelse af fx borgere eller brugergrupper (fx viden om antropologiske tilgange eller design thinking)

Vi arbejder for gode rammer for digitale kommuner

I KL's Center for Digitalisering og Teknologi forsøger vi at styrke kommunernes arbejde med digitalisering og teknologi på alle fagområder. Vi ca. 25 medarbejder som i et stærkt fagligt fællesskab er ambitiøse omkring digitaliseringens muligheder.

Opgaverne indebærer alt fra udarbejdelse af politiske sager og beslutningsoplæg, over dialog med interessenter og Christiansborg til at drive videndeling og netværk mellem kommunerne.

Få indblik i hvad vi laver

Du kan få et indtryk af hvad vi laver på kl.dk og på vores Videncenter for Digitalisering og Teknologi. Det kan også være en god idé at kigge i kommunernes digitale politik 'Gentænk velfærden'. https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/digitalisering-og-teknologi/kl-og-kombits-videncenter-for-digitalisering-og-teknologi/ https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/digitalisering-og-teknologi/kl-og-kombits-videncenter-for-digitalisering-og-teknologi/ https://www.kl.dk/okonomi-og-administration/digitalisering-og-teknologi/gentaenk-velfaerden/

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://virtuel.kl.dk/karriereikl/index.html?lang=da#/scene/5367/5368

Det praktiske

Ansøgningsfristen er mandag d. 18. marts kl. 12. Vi holder samtaler onsdag d. 20. marts, og vi håber at kunne sige hej til vores nye kollega den 1. maj 2024.

Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til et år. Stillingen kan også besættes som en indstationering for kommunale ansatte.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i lokal løndannelse.

Har du spørgsmål eller er nysgerrig for at høre mere om opgaverne?

Ring eller send en sms til kontorchef Frederik Nordentoft Andersen på 22 90 47 89 eller send en mail på frnakl.dk.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://www.kl.dk/om-kl/jobopslag/job-i-kl#kl-s-karriereunivers-f0

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

País del trabajo: Dinamarca.

Región: Byen København.

Ver 326 ofertas de trabajo en "Byen København" (Dinamarca).

Número de puestos: 1.

Empleador: KL.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: København S; Código postal: 2300; Calle: Weidekampsgade, Número: 10
  • Sitio web: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=1722&departmentId=18963&ProjectId=144005&MediaId=5

Oferta de trabajo obtenida del portal Eures, con fecha 09 de Marzo de 2024, y con identificador de la vacante:6010057.

Ver las 47 ofertas de trabajo de Profesionales científicos e intelectuales › Profesionales de tecnología de la información y las comunicaciones › Desarrolladores y analistas de software y multimedios › Analistas de sistemas › consultor de TIC/consultora de TIC ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: