Ir a la versión más ligera, para móviles

Europeos.es : Inicio > Oferta de trabajo en Dinamarca > Directores de administración y servicios > Administrationschef

en Español in English auf Deutsch en Français ...

Administrationschef. Københavns omegn. Dinamarca

Trabajos de Directores de administración y servicios en Dinamarca (Københavns omegn)

Clasificación del trabajo: Directores y gerentes : Directores administradores y comerciales : Directores de administración y servicios : Directores de administración y servicios no clasificados bajo otros epígrafes.

Ledelsesarbejde : Ledelse inden for administration og erhvervsorienterede funktioner : Ledelse inden for forretningsservice og administrative funktioner : Ledelse inden for anden forretningsservice og andre administrative funktioner

Descripción de la oferta de trabajo:

Vi søger en dygtig og dynamisk administrationschef til DTU Entrepreneurship - et nyt, mindre center på DTU, som har fuld fart på. Hvis du har lyst til at indgå i et mindre, engageret og spændende team, hvor du vil få stor medbestemmelse og mulighed for at sætte dit eget præg på driften og udviklingen af centeret, vil vi meget gerne høre fra dig.

Om DTU Entrepreneurship

DTU Entrepreneurship er et selvstændigt center, der så dagens lys for knap et år siden. I centeret bedriver vi verdensklasseforskning i entreprenørskab, udbyder nytænkende entreprenørskabsundervisning og har et ImpactLab, hvor der eksperimenteres med entreprenørskab i praksis gennem uddannelses- og projektaktiviteter, så vores forskere, postdocs og ph.d.-studerende får ny indsigt i, hvad der virker - og hvorfor det virker.

Vi er en international organisation i stadig vækst og består pt. af godt 30 medarbejdere fra mere end 14 lande. Vores arbejde er tværfagligt og tværgående, og vi er drevet af vores kerneværdier: Åbenhed, ærlighed og hjælpsomhed.

Om stillingen

Vi søger en visionær og dynamisk administrator, som kan stå i spidsen for den fortsatte administrative og operationelle opbygning af centeret der skal understøtte vores kerneopgaver: forskning, undervisning og innovation. En central opgave er at få indarbejdet processer for styring i forhold til mål og handleplaner, da vi i høj grad er præget af en dagligdag, hvor der ofte kommer forslag til nye initiativer og samarbejdsmuligheder. Som administrationschef skal du evne at holde fokus på det væsentlige i en given situation og til tider være modvægten til de vilde idéer, så vi hele tiden sikrer den kompetence- og ressourcemæssige balance i centeret.

Stillingen er nyoprettet, og vi er på udkig efter en profil, der både personligt og fagligt passer ind i vores center. Du vil blive en del af ledergruppen og vil referere til centerdirektøren. Du vil få rig mulighed for at sætte dit præg på vores fremtidige administrative, økonomiske og personalemæssige opgaver, ligesom du allerede inden for de første måneder vil opnå overblik over centeret og bidrage med ideer og tiltag, der præger vores fremtidige køreplan.

Du kan se frem til at blive en del af et center med højt ambitionsniveau samt en hverdag, hvor vi prioriterer samarbejde på tværs og går op i, at det både skal være sjovt og udfordrende at være på arbejde. Du vil derfor også opleve en god omgangstone og et sammenhold, hvor vi er der for hinanden og altid er klar på at løse de arbejdsmæssige udfordringer, som er en naturlig del af at være et nyopstartet center i vækst.

De primære arbejdsområder

Med reference til centerdirektøren og som medlem af ledergruppen får du ansvaret for centerets administration, HR, IT, budgetter og regnskab. Du bliver leder for vores administrationsenhed, der vil vokse i takt med centerets vækst - på nuværende tidspunkt består enheden af to fuldtidsmedarbejdere og fire studentermedhjælpere.

Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

  • At indgå i centerets ledergruppe og sikre, at vi har strategisk fokus og fremdrift hen imod vores mål med særligt fokus på økonomisk overvågning, ressourceplanlægning og afrapportering til universitets øverste ledelse.
  • At professionalisere, lede og udvikle centerets administrative funktioner (HR, Økonomi, IT og Administration) og tilsikre, at det rette ressource- og kompetenceniveau er til stede.
  • At sikre et effektivt og gensidigt givende samarbejde med DTU's centrale enheder fx inden for HR, økonomi, jura og IT.
  • At udarbejde eller bidrage til ledelsesrapporter, herunder årsrapporter, handlingsplaner og strategiplaner.
  • At styre centerets økonomi, herunder økonomisk planlægning og afrapportering i tæt samarbejde med DTU's Afdeling for Økonomi og Regnskab.
  • At varetage den daglige ledelse af centerets administrationsenhed.
  • At implementere administrative processer, systemer og interfaces til centrale DTU og andre DTU-enheder samt deltagelse i universitets koordinationsfora.

Der vil også være mulighed for at tage det overordnede ansvar for centerets eksterne og interne kommunikation afhængigt af erfaring og kompetenceprofil.

Den rigtige kandidat

Du er en selvstændig og selvkørende person, der arbejder struktureret og effektivt i en mindre organisation, hvilket kræver, at du kan finde motivation i at arbejde hands-on. Du er samarbejdsorienteret, tillidsvækkende, glad og ukompliceret, da du bliver en central person i centeret.

Som person har du god forståelse for dine kollegaers udfordringer, og du er hurtig til at sætte dig ind i helheden i centeret, så du kan tage de rette beslutninger. Desuden har du gode ideer til at optimere og igangsætte forbedrende tiltag, og du glæder dig til at påbegynde dit arbejde og bruge din faglighed og personlighed i et center i udvikling.

Du har en akademisk baggrund og et stærkt personligt engagement. Det er afgørende, at du værdsætter og forstår at agere i et miljø med højt kvalificerede og engagerede kolleger og medarbejdere, hvor selvledelse er en central del af kulturen.

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med ledelse af drift og administrativt arbejde - gerne fra en forskningsinstitution.
  • Har erfaring med økonomistyring, budgetplanlægning og opfølgning.
  • Evner at sætte dig ind i administrative systemer og analysere og forstå de tilknyttede processer i centeret for at kunne optimere, strukturere og forbedre gennemførslen af de administrative opgaver.
  • Evner at lede og motivere en kompetent administrationsenhed, der trives med selvledelse og ansvar.
  • Har fokus på at spille dine kollegaer stærke, være nysgerrig og gå ind i ledelsesrummet med de rigtige spørgsmål fremfor svar.
  • Evner at skabe resultater med en opgaveportefølje af meget varierende karakter på både strategisk og udførende niveau.
  • Bevarer overblikket i en travl hverdag og kan gå i detaljen, hvor det er relevant og hensigtsmæssigt.
  • Har solid erfaring med brug af administrative systemer (DTU bruger blandt andet en Oracle platform).
  • Behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau - både skriftligt og mundtligt.

Erfaring fra forsknings- og universitetsverdenen vil være en stor fordel, og vi forventer, at du har initiativ til at skabe et netværk på tværs af DTU.

Hvad tilbyder vi dig

Vi tilbyder et udfordrende og spændende job i en åben, uformel og entreprenant arbejdsplads med mulighed for at præge centerets udvikling. Vi lægger vægt på fleksibilitet i forhold til opgavevaretagelsen og arbejdstid samt, at der er en god stemning på arbejdspladsen.

Som leder på DTU er du med til at sætte retningen på en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Vores kerneforretninger er uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation, og vi arbejder for at være en drivkraft for velfærd og bæredygtig værdiskabelse såvel nationalt som internationalt. Din indsats er med til at skabe ny viden til gavn for samfundet. Du kan således se frem til stort ansvar og friheden til at forvalte det. Som leder på DTU er du med til at sætte rammen for en resultatorienteret, udfordrende og udviklende arbejdsplads.

DTU arbejder kontinuerligt med at professionalisere ledelse. Det arbejde er konkretiseret i DTU Lederrollen, der beskriver DTU's forventninger til ledernes faglige og personlige kompetencer. DTU Lederrollen baserer sig på fire hjørnestene: Faglig ledelse, ressourceledelse, resultatskabende personaleledelse og strategisk ledelse. Derudover er det en forudsætning for at varetage en lederrolle på DTU, at den enkelte leder bringer det personlige lederskab i spil. Det betyder blandt andet at alle ledere har blik for at understøtte, at resultater skabes i samspil mellem mennesker. Du kan læse mere om DTU's lederrolle på hjemmesiden. http://www.dtu.dk/-/media/DTUdk/Jobsite/Lederrollen_folder.ashx?la=da

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til overenskomsten for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst, og din løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer.

Dit arbejdssted vil være DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 24. november 2019. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende administrationschef Sannie Fisker på e-mail: safidtu.dk eller telefon 6011 0776 (ikke tilgængelig i uge 46 pga. ferie).

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Entreprenørskab bedriver verdensklasse forskning i entreprenørskab og tilbyder undervisning i entreprenørskab på tværs af DTU, så alle studerende har muligheder for at udvikle deres entreprenante kompetencer. Centret eksperimenterer med at bringe dets forskningsbaseret viden ind i nye entreprenørskabsprojekter og

  • uddannelsesaktiviteter for at skubbe grænserne inden for forskning og uddannelse. Centret har partnere over hele verden og har en kontinuerlig strøm af besøgende studerende, forskere og undervisere. Centerets arbejde er tværfagligt og tværgående, og er drevet af vores kerneværdier: Åbenhed, ærlighed og hjælpsomhed. Mere information om centeret på www.entrepreneurship.dtu.dk. http://www.entrepreneurship.dtu.dk/

Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i

  1. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup.

País del trabajo: Dinamarca.

Región: Københavns omegn.

Ver 883 ofertas de trabajo en "Københavns omegn" (Dinamarca).

Número de puestos: 1.

Tipo de puesto: Contratación directa.

Tipo de contrato: Jornada completa.

Empleador: Danmarks Tekniske Universitet.

Instrucciones para solicitar:

Send ansøgning på en af de angivne kommunikationskanaler

Forma de contacto:

  • Ciudad: Kgs. Lyngby; Código postal: 2800; Calle: Anker Engelunds Vej, Número: 101
  • Sitio web: https://www.dtu.dk/om-dtu/job-og-karriere/ledige-stillinger/job?id=02f3ae23-8a3b-4884-b6d4-3918b657e7e7

Identificador de la vacante:5066279.

Ver las 217 ofertas de trabajo de Directores y gerentes : Directores administradores y comerciales : Directores de administración y servicios : Directores de administración y servicios no clasificados bajo otros epígrafes ofertadas.

Ofertas de trabajo similares: